Politisk program

I. Det frie samfund

Et samfund, der belønner den arbejdsomme er en forudsætning for at højne uddannelsesniveauet og skabe velstand. Derfor må der tages et opgør med socialstaten, skattetrykket sænkes og det personlige ansvar fremmes.

Danmark har verdens største og dyreste socialsystem. Dette til trods vokser socialstaten sig til stadighed større og større. Denne konstante udvidelse okkuperer flere og flere af de naturlige ansvarsområder, der før blev varetaget af familien, lokalsamfundet eller den enkelte.

Denne tvungne ansvarsfraskrivelse devaluerer danskerne til ansvarsløse klienter, der snarere vender sig hjælpeløst til staten end handler næstekærligt. Til socialstaten hører også et skattesystem der straffer den flittige og den dygtige, samt undergraver enhver privat virkelyst.

Hvis Danmark skal højne sit vidensniveau og fremme frihed og velstand, må staten givet folket ansvaret for egent liv tilbage. Skattetrykket må sænkes betragteligt og indrettes så den, der vil og kan mere belønnes.

II. Universitetet i samfundet

Universitetet er den bærende vidensinstitution i samfundet, derfor skal universitetet til stadighed fokusere på sine tre kerneområder: undervisning, forskning og formidling.

Det moderne samfund er et videnssamfund, og som sådan er universitetet en afgørende institution. Desværre svarer virkeligheden på universitetet ikke til denne situation. Universitet bliver gjort til et socialt eksperiment, hvor det er et succeskriterium at få så mange som muligt igennem.

Universitetet er blevet skolificeret og infantiliseret, men skal det løfte sine opgaver kræver det, at universitetet koncentrerer sig om sine tre kerneområder undervisning, forskning og formidling. Det betyder at sikre en undervisning på et højt fagligt niveau, hvor der stilles store krav til den enkelte student, også selvom det betyder, at universitetet bliver mindre bredt favnende end det i dag er tilfældet. Konkret betyder det, at studieordningerne skal revideres så fagligheden opprioriteres, eksamenskravene skal højnes, og der skal flere reelle forskningsbaserede undervisningstimer til studenterne.

Det betyder også en forskningspolitik, hvor grundforskningens muligheder forbedres og med flere frie forskningsmidler, hvor forskere ikke skal bruge tid på at løse et væld af administrative opgaver, og hvor universitetet holdes fast på sine nationale og folkelige forpligtelser, så den viden, der produceres til stadighed formidles på dansk til det danske folk.

III. Uddannelse for dannelse

Uddannelse er altid dannelse, derfor skal universitetet vedgå sig sin forpligtelse til at videreføre samfundets lager af visdom sådan som den finder sit udtryk i historie, kultur, kunst og religion.

Et frit og demokratisk samfund kræver en befolkning, der ikke bare er uddannet, men også dannet. Universitetet har en forpligtelse over for det danske folk, den danske historie, vores danske værdier, den kristne arv og den vestlige civilisation.

Læren fra det 20. århundredes totalitære eksperimenter er, at uddannelse uden dannelse og uden fornemmelse for sammenhæng, arv og forpligtelse kun alt for let lader sig misbruge. I de sidste 40 år har vi oplevet et forfald, hvor den viden, som tidligere kunne tages for givet, er blevet et særsyn blandt danske studenter, og universitetsmarxismens efterdønninger har endog formået at mistænkeliggøre et livssyn båret af den klassiske dannelse. Dette må der tages et opgør med.

Både i forbindelse med undervisning, forskning og formidling må universitet besinde sig på sin demokratiske og nationale forpligtelse og sikre dels en undervisning, der bibringer studenten dannelsesballast, dels sikre forskningsmidler til den forskning, der beskæftiger sig med arven som en stadig forpligtende viden, og dels sikre en formidling, der lægger vægt på at skabe et fundament for et samfund, hvor respekt for dannelse, arv og tradition er i højsædet.

IV. Faglighed eller masseuniversitet

Universitetet er garant for det højeste niveau af faglig viden. Derfor skal universitetet ikke gå på kompromis og sænke niveauet for at få flere studenter; kvalitet frem for kvantitet.

Et masseuniversitet gavner hverken samfundet eller studenterne. Universitetets fremmeste opgave er ikke at opfylde erhvervslivets ønsker. Universitetets opgave i første række er at producere og reproducere viden på det højeste niveau og dernæst at videreformidle denne viden til universitetets egne studenter samt at gøre denne viden til nytte for omverden. Imidlertid har det nuværende taxametersystem og tidligere tiders tiltag gennem en årrække skævvredet universitetets prioriteter.

Universitetet bliver nu økonomisk belønnet for at have så mange studenter som muligt. Dermed er universitetets opgave først og fremmest blevet at uddanne for uddannelsen skyld og forskningen bliver følgelig skubbet længere og længere væk fra studenterne.

Universitet har degenereret og ligner i dag mere og mere en professionsuddannelse, hvorved vi mister det højeste niveau af viden, der var at finde på universitetet i sin egentlige form. Uddannelsesniveauet bliver dermed ikke højnet i befolkningen ved at flere og flere går på universitetet, tværtimod.

VI. Ansvar for egen
uddannelse

Universitetet er ikke en skole. Derfor skal universitetet give frihed til den enkelte student, og studenter skal tage ansvar for deres egen uddannelse.

Universitetsinstitutionen har gennem en årrække været inde i en proces, der gradvist har omdannet den til en skolelignende institution med mødepligt og lignende tiltag såsom tvunget gruppearbejde og alternative undervisningsformer. Studenterne bliver ikke set som frie voksne individer, der selv skal tage ansvar for egen uddannelse.

På grund af masseuniversitetet er den sidste rest af det gamle, frie universitet ved at forsvinde. En bacheloruddannelse minder i dag betænkeligt meget om gymnasieskolen, hvilket kan spænde ben for den selvstændige student. Universitetet bør være for de få, der har frihed til at tage ansvar og ikke ligger under en skolelignende overvågning.
Et universitets fineste opgave bør altid være at værne om faglig frihed for studenterne og forskerne. Dette er blevet undermineret i en sådan grad, at en redefinering af universitetet ud fra sin tidligere form er nødvendig.

VII. Faglig
selvstændighed

På universitetet ligger de faglige kompetencer decentralt, derfor skal universitetet give de enkelte fag faglig frihed og selvstændighed.

Centralisering kan være nyttigt inden for det administrative område på universitetet, men man kan ikke centralisere de faglige kompetencer, der nødvendigvis ligger decentralt. Derfor bør alle fagområder så vidt muligt have eget studienævn, der kan varetage de enkelte fags faglige interesser.

Frihed vedrørende det faglige bør efterstræbes, ellers sker det let, at studiers egenart bliver kvalt i ensretningens navn. Universitetet kan ikke sikre en høj akademisk standard inden for mange fagområder, hvis ikke det enkelte fagområde har frihed over egen struktur og midler.

Enkelhed og gennemskuelighed skal være målet for den ikke-faglige administration, men en overcentralisering kan føre til forvirring og fremmedgørelse. Den daglige administration bør derfor lægges hensigtsmæssigt, til gavn for studenterne såvel som undervisere og forskere.

VIII. Forsvar for dansk

Det danske sprog er en hjørnesten i den danske kultur og selvforståelse. Derfor skal universitet forsvare dansk som undervisnings- og formidlingssprog og fremme brugen i skrift og tale samt modarbejde domænetab.

Universitetet er den vidensskabende og vidensbærende institution i Danmark. Denne nationale forpligtelse må tages alvorlig, hvilket indebærer et forsvar for det danske sprog, der er en uomgængelig del af det danske folks egenart presset på det danske sprog kommer både fra den øgede brug af engelsk og fra danskernes manglende evner indenfor modersmålet.

Af denne grund skal universitetet føre en aktiv sprogpolitik, der forsvarer dansk samt fremme brugen heraf. Der skal tages et opgøre med den allestedsnærværende leflen for det engelske sprog. Undervisningen på universiteterne skal derfor så vidt muligt foregå på dansk, medmindre andet i særlig grad er fagligt begrundet.

Arbejdssproget på universiteterne bør i udgangspunktet være dansk og alle officielle navne på hovedområder, institutter, centrer osv. skal være danske. Der bør yderligere foretages tiltag, der understøtter at forskning der ellers kun ville blive publiceret på et fremmedsprog, tillige publiceres på dansk.

IIX. Ligestilling

Ligestilling betyder at alle skal behandles lige. Derfor skal Universitetet belønne ansatte og studenter på baggrund af deres meritter og ikke særbehandle på baggrund af fagligt betydningsløse kriterier som køn og etnicitet.

Forudsætningen for at man kan skabe et universitet i højeste klasse er, at man har fagligheden i højsædet. Det er derfor vigtigt at vejen til en akademisk karriere på universitet går via gode faglige meritter. I Konservative Studerende vender vi os derfor kraftigt imod enhver form for positiv særbehandling ud fra kriterier som køn og etnicitet, for når fagligt betydningsløse kriterier som disse inddrages, stilles de faglige meritter, som vi skal leve af, i baggrunden.

Med Konservative Studerendes ligestillingssyn er det ikke målet at opnå en lige nominel fordeling af mandlige og kvindelige ansatte, men snarere at spørgsmålet om køn slet ikke vil blive stillet i forbindelse med ansættelser.

IX. Uddannelsesstøtte

Konservative Studerende anser skattefinansieret uddannelse og rettidig hjælp til studerende som fornuftige investeringer i landets ungdom og fremtid.

Mennesker er Danmarks vigtigste råstof og en stadig højnelse af befolkningens uddannelsesniveau et afgørende mål for enhver fremsynet uddannelsespolitik. Som et led i denne uddannelsespolitik ønsker vi at rydde de forhindringer af vejen, som afholder store dele af samfundet fra at udnytte deres potentiale. Af den grund opfatter vi det skattefinansierede uddannelsessystem som et gode.

Pengene, der spares ved denne omlægning, skal bruges til at sænke marginalsatten, så de færdiguddannede ikke pålægges en øget økonomisk byrde ved omlægning.

Det er med beklagelse, at Konservative Studerende ser, at danske universiteter ikke formår at bryde den negative sociale arv, og at en rundhåndet uddannelsesstøtte ikke har hjulpet os i retning af et højere uddannelsesniveau. De summer, som bruges på overførselsindkomster til fremtidens elite, kan og skal bruges bedre. Uddannelsespolitik er ikke socialpolitik!

Derfor ønsker Konservative Studerende en omlægning af uddannelsesstøtten, så den fremover får form af statsgaranterede lån. Pengene der spares ved denne omlægning skal tilbage i uddannelsessystemet og sikre uddannelsernes høje kvalitet.

X. Studenterdemokrati

Studenterdemokrati er en vigtig del af det moderne universitet. Derfor skal den vigtige decentrale studenterindflydelse fastholdes, samtidig med, at der indføres studenterparlamenter på landets universiteter.

Studenterdemokrati betyder medindflydelse og det er helt essentielt for et moderne universitet at studenterne inddrages i beslutningsprocesserne centralt såvel som decentralt. På studieniveau er studenterne i dag godt repræsenteret gennem studienævnene ligesom der typisk er dialog mellem undervisere og studenter om vigtige beslutninger.

Udfordringen her er dels, at fastholde dette fagnære studenterdemokrati, når institutter og fakulteter slås sammen, dels at fremme en pluralistisk og mangfoldig studenterpolitisk debatkultur på studierne. Det sidste har relation til opgøret med de udemokratiske studenterråd og lav som er virkeligheden på landets Universiteter. Vi tror ikke på, at én bevægelse kan repræsentere alle studenter, for vi erkender, at folk er forskellige og vi mener, dette skal afspejle sig i den demokratiske struktur.

Derfor ønsker vi et studenterparlament med frie, åbne og direkte valg, således at studenterne sikres en reel præsentation og der skabes et forum for en levende, demokratisk debat.

XI. Studiemiljø

Et stærkt og attraktivt studiemiljø er centralt for at højne både studie- og forskningsniveauet samt hindre frafald på uddannelserne. Derfor bør det søges, at styrke studiemiljøet ved af gøre universitetscampusserne til levende miljø både i dag og aftentimerne – en by i byen.

Private initiativer og investeringer skal gives bedre betingelser og frivilligt engagement i studiemiljøet skal understøttes og fremmes. Yderligere bør det tilstræbes at alle fag placeres så sammenhængende som muligt.