Politisk program

1. Det frie samfund

Forudsætningen for at højne uddannelsesniveauet og skabe velstand er et samfund, som belønner den arbejdsomme. Derfor skal der tages et opgør med socialstaten, skattetrykket skal sænkes og det personlige ansvar fremmes.

Danmark har verdens største og dyreste socialsystem. Et socialsystem, der i takt med sin konstante udvidelse overtager flere og flere ansvarsområder, der før blev varetaget af private eller andre ikke statslig-aktører. Ansvarsområder, der før blev varetaget af familien, lokalsamfundet eller den enkelte.

Denne tvungne ansvarsfraskrivelse devaluerer danskerne til ansvarsløse klienter, der snarere vender sig hjælpeløst til staten end handler på egen hånd og ved egen vilje. Samfundet underkues af det høje skattetryk, som straffer den flittige og den dygtige, samt undergraver enhver privat virkelyst.

Hvis Danmark skal højne sit vidensniveau og fremme frihed og velstand, må staten give folket ansvaret for eget liv tilbage. Det hårde slid for den studerende og senere på arbejdet skal kunne betale sig. Det skal kunne betale sig at tage ansvar for egen læring. Hvis vi skal højne faglighed på landets universiteter, skal ansvaret tilbage til den enkelte studerende og ikke fastholdes af staten.

Det er ønskværdigt, at man gennem minimering af socialstaten kan give det enkelte individ incitament til hårdt slid gennem generering af frihed under eget ansvar.

2. Universitetet i samfundet

Universitetet er den højeste læreinstitution og dermed den bærende vidensinstitution i samfundet. Universitetet skal derfor til stadighed fokusere på sine tre kerneområder: Undervisning, forskning og formidling.

Det moderne samfund er et videnssamfund, og som sådan er universitetet en elementær institution. Desværre svarer virkeligheden på universitetet ikke til denne grundtanke. Universitet er i dag blevet genereret til et socialt eksperiment, hvor det er et succeskriterium at få så mange som muligt igennem. Universitetet er landets højeste læreanstalt og skal ikke ses i en samfundsmæssig kontekst, hvor kvantitet overgår kvalitet.

Universitetet er den højeste læreinstitution i samfundet, som er fremmende for dets samfunds grundliggende vidensfelt og videregivelse af kritiske og frie tanker til kommende generationer. Det er essentielt for et samfund, at universitetets fagniveau ikke begrænses af individers ret til at uddanne sig ved universitetet.

For at undgå dette scenarium i fremtiden skal universitetet værne om sine tre kerneområder: undervisning, forskning og formidling. Det betyder undervisning på et højt fagligt niveau, hvor der stilles store krav til den enkelte student, også selvom det betyder, at universitetet bliver mindre bredt favnende, end det i dag er tilfældet. Konkret betyder det, at studieordningerne skal revideres, så fagligheden opprioriteres, eksamenskravene højnes, og der skal flere reelle forskningsbaserede undervisningstimer til studenterne.

Det betyder også en forskningspolitik, hvor grundforskningens muligheder forbedres og med flere frie forskningsmidler, hvor forskere ikke skal bruge tid på at løse et væld af administrative opgaver, og hvor universitetet holdes fast på sine nationale og folkelige forpligtelser, så den viden, der opbygges, til stadighed formidles på dansk til det danske folk.

3. Uddannelse for dannelse

Uddannelse er altid dannelse, derfor skal universitetet videreføre samfundets visdom, som den finder sit udtryk i historie, kultur, kunst og religion. Uddannelse handler om at forberede de kommende generationer til at leve i samfundet og om til at klare sig på arbejdsmarkedet. Først og fremmest handler uddannelse om dannelse af mennesker, som derefter skal blive samfundsnyttige borgere.

Et frit og demokratisk samfund kræver en befolkning, der ikke bare er uddannet, men også dannet. Universitetet har en forpligtelse over for den danske befolkning, den danske historie, vores danske værdier, den kristne arv og den vestlige civilisation.

I de seneste år har universiteterne i højere grad målrettet uddannelserne efter de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Både interesseorganisationer og internationale institutioner som EU-kommissionen og OECD har talt for en snævrere erhvervsretning af uddannelserne. Det genere tab af dannelse gennem uddannelse.

Læren fra det 20. århundredes totalitære eksperimenter er, at uddannelse uden dannelse og uden fornemmelse for sammenhæng, arv og forpligtelse alt for let lader sig misbruge. I de sidste 40 år har vi oplevet et forfald, hvor viden på universitetet, som tidligere var ophævet i et fagligt højt niveau, er blevet et særsyn blandt danske studerende, noget, som tages for givet. Universitetsmarxismens efterdønninger formår stadig af fastholde og mistænkeliggøre et livssyn båret af den klassiske dannelse.

I forbindelse med undervisning, forskning og formidling må universitet bestræbe sig på sin demokratiske og nationale forpligtelse og sikre dels en undervisning, der bibringer studenten dannelsesballast, og dels sikre forskningsmidler til den forskning, der beskæftiger sig med arven som en stadig forpligtende viden, og dels sikre en formidling, der lægger vægt på at skabe et fundament, hvor respekt for dannelse, arv og tradition er i højsædet.

4. Faglighed eller masseuniversitet

Universitetet er den højeste læreanstalt i vores samfund og garant for det højeste niveau af faglig viden. Derfor skal universitetet ikke gå på kompromis og sænke niveauet for at få flere studenter; kvalitet frem for kvantitet.

Et masseuniversitet gavner hverken samfundet eller de studerende. Universitetets fremmeste opgave er ikke at opfylde erhvervslivets ønske om overfyldte forelæsningssale. Universitetets grundopgave er først og fremmest at producere og reproducere viden på det højeste niveau og dernæst at videreformidle denne viden til universitetets egne studerende samt at gøre denne viden til nytte for omverden. Imidlertid har det nuværende taxametersystem og tidligere tiders tiltag gennem en årrække skævvredet universitetets prioriteter.

Universitetet bliver nu økonomisk belønnet for at have så mange studerende som muligt. Hermed er universitetets grundliggende opgave blevet skubbet til side til fordel for at uddanne for uddannelsen skyld. Forskningen bliver følgelig skubbet længere og længere væk fra dens elementære position ved de studerende, hvor de kritiske og frie tanker forekommer.

Universitet har degenereret og ligner i dag mere og mere en professionsuddannelse, hvorved vi mister det højeste niveau af viden, der var at finde på universitetet i sin grundliggende og oprindelige form. Uddannelsesniveauet bliver ikke højnet i befolkningen ved at flere og flere går på universitetet, tværtimod. Uddannelsesniveauet vil blive højnet i samfundet, hvis samfundets opfattelse af universitetet som den højeste læreinstitution, hvor netop kvalitet altid vil fremmes frem for kvantitet.

5. Ansvar for egen
uddannelse

Universitetets niveau er hævet over folkeskolens, gymnasiets og højskolernes. Universitetet kan give frihed til den enkelte studerende, og de studerende skal have ansvar for egen uddannelse. Frihed under eget ansvar.

I de seneste år er der sket et skred i de grundliggende institutionelle elementer på universitet gennem mindre ændringer. Universitetet er gradvist ved at blive omdannet til en skolelignende institution. Der er blevet indført mødepligt med fraværstjek, obligatorisk undervisning, øvelsesopgaver og studiegrupper. Det er små skridt, som kan synes uskyldige, men de har grundlæggende træk af socialistiske tendenser. De mange små skridt går alle i samme retning – væk fra de studerende selvstændighed over egen uddannelse.

Disse ændringer medvirker til, at man ikke længere opfatter de studerende som selvstændige individer, der selv skal tage ansvar for egen uddannelse. Konservative Studerende mener ikke, at studiegrupper eller øvelsesopgaver bør afskaffes, men vi tager afstand fra det obligatoriske element. Man skal ikke tvinge de studerende i studiegrupper for at udføre og aflevere øvelsesopgaver som adgang til eksamen eller blive stillet over for obligatoriske forelæsninger med fraværstjek. Det hæmmer de studerende i at tage ansvar for egen uddannelse. Det fratager friheden for de studerendes egen planlægning af egen uddannelse.

Konservative Studerende mener, at det må være op til den enkelte studerende at tilrettelægge sit studie. Det er op til den enkelte studerende at vurdere på egen hånd, hvilke redskaber, der er bedst egnede for at vedkommende kan studere optimalt .

På grund af masseuniversitetet er den sidste rest af det gamle, frie universitet ved at forsvinde. Et universitets fineste opgave bør altid være at værne om faglig frihed for de studerende og forskerne. Dette er blevet undermineret i en sådan grad, at en redefinering af universitetet ud fra sin tidligere form er nødvendig.

Universitetet bør være for de få, give frihed til at tage ansvar og ikke ligger under en skolelignende overvågning. Konservative Studerende ønsker de obligatoriske elementer afskaffet, så de studerendes frihed og ansvar for egen uddannelse bliver reetableret.

6. Faglig
selvstændighed

På universitetet ligger de faglige kompetencer decentralt, derfor skal universitetet give de enkelte fag faglig frihed og selvstændighed.

Centralisering kan være nyttigt inden for det administrative område på universitetet, men man kan ikke centralisere de faglige kompetencer, der nødvendigvis ligger decentralt. Derfor bør alle fagområder så vidt muligt have eget studienævn, der kan varetage de enkelte fags faglige interesser.

Frihed vedrørende det faglige bør efterstræbes, ellers sker det let, at studiers egenart bliver kvalt i ensretningens navn. Universitetet kan ikke sikre en høj akademisk standard inden for mange fagområder, hvis ikke det enkelte fagområde har frihed over egen struktur og midler.

Enkelhed og gennemskuelighed skal være målet for den ikke-faglige administration, da en overcentralisering kan føre til forvirring og fremmedgørelse. Den daglige administration bør derfor lægges hensigtsmæssigt, til gavn for studenterne såvel som undervisere og forskere.

7. Forsvar for dansk

Det danske sprog er en hjørnesten i den danske kultur og selvforståelse. Derfor skal universitet forsvare dansk som undervisnings- og formidlingssprog og fremme brugen i skrift og tale samt modarbejde domænetab.

Universitetet er den vidensskabende og vidensbærende institution i Danmark. Denne nationale forpligtelse må tages alvorlig, hvilket indebærer et forsvar for det danske sprog, der er en uomgængelig del af det danske folks egenart. Presset på det danske sprog kommer både fra den øgede brug af engelsk og fra danskernes manglende evner indenfor modersmålet.

Af denne grund skal universitetet føre en aktiv sprogpolitik, der forsvarer dansk samt fremme brugen heraf. Der skal tages et opgøre med den allestedsnærværende leflen for det engelske sprog. Undervisningen på universiteterne skal derfor så vidt muligt foregå på dansk, medmindre andet i særlig grad er fagligt begrundet.

Arbejdssproget på universiteterne bør i udgangspunktet være dansk og alle officielle navne på hovedområder, institutter, centrer osv. skal være danske. Der bør yderligere foretages tiltag, der understøtter at forskning, der ellers kun ville blive publiceret på et fremmedsprog, tillige publiceres på dansk.

8. Ligestilling

Ligestilling betyder, at alle skal behandles lige. Derfor skal Universitetet belønne ansatte og studenter på baggrund af deres meritter og ikke særbehandle på baggrund af fagligt betydningsløse kriterier som køn og etnicitet.

Forudsætningen for, at man kan skabe et universitet i højeste klasse, er, at man har fagligheden i højsædet. Det er derfor vigtigt, at vejen til en akademisk karriere på universitet går via gode faglige meritter. Konservative Studerende er derfor kraftigt imod enhver form for positiv særbehandling ud fra kriterier, som blandt andet køn og etnicitet. For når fagligt betydningsløse kriterier som disse inddrages, stilles de faglige meritter i baggrunden. Det er de faglige meritter, som et fagligt højt universitet er grundlagt på, og ikke de betydningsløse kriterier.

Med Konservative Studerendes ligestillingssyn er det ikke målet at opnå en lige nominel fordeling af mandlige og kvindelige ansatte, men snarere at spørgsmålet om køn slet ikke vil blive stillet i forbindelse med ansættelser. Konservative Studerende definerer ligestilling som ligelig behandling, som kraftigt nedbrydes ved inddragelse af de betydningsløse kriterier. Studerende og ansatte ved danske universiteter bør derfor behandles ligeligt uanset køn eller etnicitet.

9. Uddannelsesstøtte

Studerende er ikke en svag, marginaliseret eller udsat gruppe. Tværtimod er studerende en ressourcestærk samfundsgruppe, som vælger at investere i en uddannelse, investere sit liv og ikke mindst investere i Danmarks fremtid.

De danske studerende skal have mere ansvar for deres egen økonomi og fremtid. Konservative Studerende ønsker at gøre op med tanken om, at studerende er socialt udsatte, der har behov for støtte fra staten. Derfor ønsker Konservative Studerende at omlægge SU-systemet til et lån, hvor en betydelig del af de sparede midler gå til at få fagligheden på landets uddannelser i højsæde igen.

En betydelig del af de sparede midler på SU-området skal gå til at sikre et kvalitetsløft af de videregående uddannelser, så danske unge igen kan tilbydes uddannelser i verdensklasse. Kvalitetsløftet skal ske gennem højere faglig undervisning og generelt tættere forankring mellem forsker og den studerende. Ved at tilbyde de studerende et statsgaranteret lån frem for SU giver man de studerende mere frihed under eget ansvar og bedre forudsætninger. Vi fjerner ikke de studerendes levegrundlag eller muligheder ved at afskaffe SU. Det handler tværtimod om, at vi igen skal kunne tilbyde danske unge uddannelser i verdensklasse. Så det hårde slid på studiet kan betale sig.

Lånet skal have en fordelagtig rente og en fleksibel tilbagebetalingsprofil, som blandt andet indebærer, at tilbagebetalingen først starter, når man som færdiguddannet har fået et job med en løn, der som minimum modsvarer den højeste dagpengesats. Det vil sige, at personer, der ikke har mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse, ikke får forringet deres indtægtsgrundlag som følge af ovenstående.

Det nuværende et-årige retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse efter endt bachelor skal udvides til fem år. Det giver de studerende incitament til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet og for herefter at vurdere sin fremtid. Den direkte kontakt med arbejdsmarkedet vil desuden give dem, der læser videre, en værdifuld erfaring, når de skal vælge deres kandidatretning. Det giver således de studerende tid til at vurdere sin fremtid. En vurdering som ikke bør hæmmes af en snæver tidsbegrænsning. Dertil skal fribeløbet afskaffes, så de studerende kan opnå relevant erhvervserfaring og få mere ansvar for deres egen økonomi.

10. Studenterdemokrati

Studenterdemokrati er en vigtig del af det moderne universitet. Derfor skal den vigtige decentrale studenterindflydelse fastholdes, samtidig med, at der indføres studenterparlamenter på landets universiteter.

 Studenterdemokrati betyder medindflydelse og det er helt essentielt for et moderne universitet, at studenterne inddrages i beslutningsprocesserne centralt såvel som decentralt. På studieniveau er studenterne i dag godt repræsenteret gennem studienævnene, ligesom der typisk er dialog mellem undervisere og studenter om vigtige beslutninger.

Udfordringen her er dels, at fastholde dette fagnære studenterdemokrati, når institutter og fakulteter slås sammen, dels at fremme en pluralistisk og mangfoldig studenterpolitisk debatkultur på studierne. Det sidste har relation til opgøret med de udemokratiske studenterråd, som er virkeligheden på landets Universiteter. Vi tror ikke på, at én bevægelse kan repræsentere alle studenter, for vi erkender, at folk er forskellige og vi mener, dette skal afspejle sig i den demokratiske struktur.

Derfor ønsker vi et studenterparlament med frie, åbne og direkte valg, således at de studerende sikres en reel repræsentation og der skabes et forum for en levende, demokratisk debat.

11. Studiemiljø

 

Et stærkt og attraktivt studiemiljø er centralt for at højne både studie- og forskningsniveauet samt hindre frafald på uddannelserne. Derfor bør det søges at styrke studiemiljøet ved af gøre universitetscampusserne til levende miljøer.

Det er essentielt for den enkelte studerende, at vedkommende trives og er omgivet af et godt miljø under sin uddannelsesperiode. For optimal læring og udvikling af viden er det fundamentalt, at det omkringliggende miljø er understøttende og gavnligt for de studerende, så de har de bedst mulige omgivelser for at lære. Derfor mener Konservative Studerende, at studiemiljøet på universitetscampusserne bør styrkes, så disse forekommer som levende miljøer med liv og plads til de studerende.

Private initiativer og investeringer skal gives bedre betingelser og frivilligt engagement i studiemiljøet skal understøttes og fremmes. Det er essentielt for et mere levende studiemiljø på universitetscampusserne, at der forekommer de rette forudsætninger for foreningsdannelse eller andet frivilligt engagement. Gennem foreninger og andre frivillige arrangementer er det muligt for den enkelte studerende at fremme sine sociale kompetencer, samt få et større indblik i nærliggende studieretninger. Yderligere bør det tilstræbes, at alle fag placeres så sammenhængende som muligt. Så der forekommer en faglig balance for den studerende.